Høringen redder ikke dåbskommissionen fra forlis

Af Georg Klinting, organist og pastor emeritus

Offentliggjort den 31. juli 2025 på Kirke.dk

I april i år udgav dåbskommissionen sin midtvejsrapport med tre liturgiske modeller og opfordrede alle folkekirkens menighedsråd til at deltage i en høringsproces, som løber til årets udgang.

Til brug for høringen er der sammen med rapporten udsendt et spørgeskema, hvor der bedes om stillingtagen til en lang række specifikke forslag i midtvejsrapporten.

Et af forslagene handler om at udelade det indledende spørgsmål om hjemmedåb eller ændre formuleringen til: "Er barnet/du allerede døbt?"

Et andet af forslagene går på, at det skal gøres tilladt at bruge kort tilspørgsel om troen ved siden af fuld tilspørgsel.

Et tredje forslag går på at ændre dåbstilspørgslen fra "Vil du døbes på denne tro?" til "Vil du døbes?"

Lad disse eksempler være nok til at illustrere, at der er tale om en topstyret form for høring. Via spørgeskemaet vil kommissionen indhente respondenternes stillingtagen til forskellige specifikke forslag. Retfærdigvis skal dog siges, at det ikke kun er simple ja/nej-svar, der efterspørges, men mere eller mindre udførlige kommentarer.

Kommissionsformand har foregrebet konklusionen

Tankevækkende er det, at spørgeskemaet officielt betegnes som et "kvantitativt spørgeskema". Det underbygger den formodning, at de skematiske høringssvar skal bruges til at få et overblik over, hvordan den brede kirkelige offentlighed ser på de enkelte punkter i midtvejsrapporten.

Høringen er med andre ord en slags opinionsundersøgelse, som kommissionen vil kunne støtte sig til, når den skal afveje, hvad der bør tages højde for i den endelige betænkning.

En rum tid har vi til gode at se, hvilke konklusioner kommissionen vil drage, når høringens resultat foreligger og fremlægges for offentligheden. Det vil efter planen ske den 7. marts næste år.

Kommissionens formand, biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, har dog allerede nu foregrebet en mulig konklusion. Han er citeret for følgende udtalelse:

"Hvis et klart og markant flertal siger, at 1992-ritualet bør bevares uden ændringer, vil det lægge op til, at dåbskommissionens arbejde afsluttes."

Nu skal man ikke overfortolke en udtalelse, der er fremkommet i et interview, men kommissionens formand synes altså at kalkulere med, at høringsprocessen kan afdække en så massiv kritik af kommissionens hidtidige arbejde, at kommissionen må give op.

En afvisning af dåbskommissionens arbejde er dog ikke nødvendigvis et forsvar for det nuværende ritual.

Afvisningen kan lige så vel skyldes manglende tiltro til, at kommissionen er i stand til at sikre den fornyelse af dåbsritualet, der er behov for. Jeg skal ikke lægge skjul på, at dette sidste er mit standpunkt.

Ritualfornyelse skal ske på et sagligt grundlag

Men uanset om afvisningen af midtvejsrapporten bunder i det ene eller det andet standpunkt, bør det ikke komme an på den offentlige opinion, hvad der skal komme ud af kommissionens arbejde. Skal ritualet fornyes, så skal det være, fordi der fra en liturgisk synsvinkel er saglige grunde til det. Det skal ikke være, fordi der muligvis i den offentlige opinion måtte være flertal for det.

Som jeg læser kommissionens opdrag, har kommissionen påtaget sig en noget nær umulig opgave, idet kommissionen skal bidrage til dåbsritualets fornyelse og samtidig søge at inddæmme fornyelsen mest muligt.

I opdraget hedder det, at "kommissionen skal overveje evt. behov for – og i givet fald komme med forslag til – mindre sproglige justeringer af den nuværende dåbsbøn og dåbskollekt samt dåbsritualet generelt."

Kommissionen skal med andre ord tage udgangspunkt i, at det nuværende ritual i grunden er godt nok, som det er. Dog med det forbehold, at det eventuelt kan tåle "mindre sproglige justeringer".

Derved har man signaleret, at det nuværende ritual alligevel ikke helt igennem er godt nok, som det er.

Problemformulering mangler

Men det hele skal dog ikke tages alt for tungt, når det kommer til stykket. I det meddelte kommissorium er det på forhånd accepteret, at kommissionen vil kunne afslutte sit arbejde uden at fremlægge noget ritualforslag til autorisation. Så presserende er det alligevel ikke at få gjort noget ved dåbsritualet!

Grundfejlen i kommissoriet er, at opdragsgiveren – formelt kirkeministeren, men reelt biskopperne – ikke har angivet, hvilke problemer der er konstateret i forbindelse med det nuværende dåbsritual. Hvad der måtte være af problemer, skal kommissionen gætte sig til.

Det foreløbige resultat af dåbskommissionens arbejde er en midtvejsrapport, der vidner om udisciplineret kreativitet med hensyn til at finde på alternative formuleringer. Særlig illustrativ er kreativiteten, hvad angår den indledende dåbsbøn. Hele seks forskellige bud har rapporten givet på denne bøn.

Medmindre den indledende dåbsbøn anses for en underordnet detalje i ritualet, havde det været passende, om kommissionen havde samlet sig om ét og kun ét bud på denne dåbsbøn. Dette ene bud skulle til gengæld være så omhyggeligt gennemarbejdet og midtsamlende, at alle fløje i folkekirken af hjertet vil kunne svare "amen" på dets indhold.

Styrer mod uundgåeligt forlis

Nu har det udsendte spørgeskema givet menigmand mulighed for at afgive votum for en af de seks dåbsbønner. De indkomne svar vil dog næppe hjælpe kommissionen til at finde den orientering, den har manglet fra første færd.

Den igangværende høring kan efter min bedste overbevisning ikke afværge, at dåbskommissionen styrer mod et forudsigeligt forlis.