Dåbsprojektet er blottet for teologisk lidenskab

Biskopperne har ønsket at lade kommissonen skøjte uden om en række alvorlige indvendinger mod det nuværende dåbsritual

--------------------------------------------------------

Af Georg Klinting, organist og pastor emeritus

Debatindlæg den 14. april 2026 på Kirke.dk

"Teologi handler om sandhed, ikke om hvad der eventuelt er flertal for", skriver lektor Nils Arne Pedersen som kommentar til høringen om dåbsritualet. Det er så rigtigt, som det er sagt. Derfor er det på sin plads at efterlyse besked om, hvordan dåbskommissionen har tænkt sig at bruge det indkomne høringsmateriale.

Jeg deler til fulde Nils Arne Pedersens betænkelighed ved processen. For det er rigtigt, at kommissionen ikke har fremlagt kriterier for, hvordan man vil behandle høringssvarene. I kommissoriet var blot fastsat en høringsfase fra april 2025 til og med december 2025 med mulighed for at afprøve kommissionens forslag. Endvidere var det bestemt, at der skulle holdes en åben konference til afrunding af høringsfasen.

Kommissoriet fortæller intet om formålet med høringen eller kriterierne for behandlingen af de indkomne høringssvar. Der står bare, at kommissionen vil foretage "en vurdering" af de indkomne høringssvar.

Høringen indledt af en overfladisk opinionsundersøgelse

En smule klogere bliver man dog af referatet fra bispemødet januar 2025. Under punktet "Status på dåbskommissionens arbejde" meddeles det, at høringen vil falde i to sekvenser: "Sammen med midtvejsrapporten vil der blive udsendt et kvantitativt spørgeskema, og der udvikles et høringsmateriel til en praktisk-teologisk refleksion. Derefter følger en kvalitativ undersøgelse."

Høringen skulle altså være kvantitativ til at begynde med. Det er den da også blevet. Rent praktisk foregik høringen ved hjælp af et spørgeskema, der var tilgængeligt på folkekirkens intranet og kunne benyttes af enhver, der ønskede at give sin mening til kende om en række nærmere beskrevne valgmuligheder i den udsendte midtvejsrapport.

Man kunne eksempelvis svare på, om det indledende spørgsmål om hjemmedåb burde udelades eller gives en anden formulering.

Man kunne også tage stilling til, om det burde være tilladt at bruge kort tilspørgsel om troen ved siden af fuld tilspørgsel.

Og så kunne man ytre sin mening vedrørende spørgsmålet, hvorvidt ordlyden "Vil du døbes på denne tro?" burde ændres til "Vil du døbes?"

Lad disse eksempler være nok til at illustrere, at det giver begrænset mening at bruge et spørgeskema til at undersøge, hvad menigmand synes om dette eller hint forslag til ændring af dåbsritualet. Reelt er der blot tale om en overfladisk opinionsundersøgelse.

Folkekirkens dåbsforståelse er allerede kulegravet

Jeg vil mene, at teologisk lidenskab går dårligt i spand med populistisk iver efter at høre folkets røst. Jeg har rent ud sagt svært ved at se, hvordan dåbskommissionen skal kunne bruge en kvantitativ skemaundersøgelse til noget som helst fornuftigt.

Men nu omfatter den foreskrevne høring også en såkaldt "kvalitativ undersøgelse". Desværre er det ikke samtidig angivet, hvad det er, der skal undersøges. Der kan næppe være folkekirkens dåbsforståelse, for den har biskopperne allerede tidligere fået kulegravet. I 2016 nedsatte de nemlig et liturgisk fagudvalg, som i 2019 barslede med rapporten: "Dåb og nadver - Om sakramenterne i Den danske Folkekirke".

Hvad kommissionen i denne rapport måtte savne af oplysninger om folkekirkens dåbsforståelse og dåbspraksis, har den selv så rigeligt kunnet kompensere for ved en studievirksomhed, hvis indhold og omfang er oplyst i midtvejsrapporten.

Til kommissionens vidensgrundlag må bestemt også medregnes den offentlige dåbsdebat, der har været ført med betydelig lidenskab, både før og efter kommissionens nedsættelse.

Det er derfor uklart, hvor biskopperne vil hen med deres annoncering af "en kvalitativ undersøgelse". Ja, det er allerede uklart, hvad der i kommissioriets tidsplan menes med formuleringen, at "høringsfasen skal suppleres med kvalitative interviews."

Kommissionen undviger en egentlig stillingtagen til dåbsritualet

Høringsprocessen afspejler, at kommissionens arbejde nærmest har været blottet for teologisk lidenskab. Der skulle helst ske så lidt med dåbsritualet som muligt. Det autoriserede ritual var egentlig godt nok, men der kunne måske foretages mindre sproglige justeringer her og der. Ritualet kunne vel også bøjes lidt efter, hvad der allerede er blevet udbredt dåbspraksis rundt om i landets kirker takket være mere eller mindre liturgisk selvtægt på området.

Biskopperne har ønsket at lade kommissionen skøjte uden om en række alvorlige indvendinger mod det nuværende dåbsritual. Blot et par eksempler:

Ved barnedåb i folkekirken skal præsten som bekendt stile sin tilspørgsel til barnet. En voksen må ganske vist føre ordet for barnet, men den voksnes svar forudsættes uden videre at være barnets egne svar. Traditionen bygger på den spekulative luthersk-grundtvigske antagelse, at et spædbarn er i stand til at tro på Gud, og at troen vækkes i barnet ved udførelsen af dåbens sakramente.

Tavshed omkring centrale problemstillinger

Men denne antagelse er jo ikke en gudgiven sandhed. I de lutherske søsterkirker har man forladt antagelsen om et dåbsbarns gudstro. Her bruger man ikke personlig tilspørgsel stilet til dåbsbarnet. Dette forhold burde være anledning nok til at overveje, om søsterkirkerne er galt afmarcheret, eller om folkekirken på dette punkt burde følge søsterkirkerne. Men denne problemstilling ønskede biskopperne ikke behandlet af kommissionen.

Et andet eksempel er uklarheden om dåbens indstiftelse. Det nuværende dåbsritual giver bevisligt ikke ordentlig besked om dåbens indstiftelse. Ritualet omtaler overhovedet ikke Jesu dåb og er derfor ude af stand til at vise den opbyggelige sammenhæng mellem Jesu dåb i Jordan og den kristne dåb ved døbefonten. Heller ikke denne problemstilling ønskede biskopperne behandlet af kommissionen.

Generelt må man sige, at biskoppernes dåbsprojekt afspejler en udpræget mangel på teologisk lidenskab. Det må forudses, at det endelige resultatet bliver derefter.