Nye melodier til gamle og nye salmer


Kan frit downloades og benyttes til salmesang i kirke og i mødesal. Jeg stiller de ny melodier til fri rådighed og inspiration for komponister, der måtte ønske at komponere korsatser, salmeforspil, orgelkoraler m.v. Salmerne er sorteret fortløbende efter deres nummer i salmebogen.

Til hver salme er anført to links: 'Melodi' og 'Node'. Klik på disse links for henholdsvis at lytte til melodien og se den tilhørende node.


ALLE NODER KAN DOWNLOADES I SAMLET PAKKE - KLIK PÅ DENNE LINJE

DDS
 18

Som fisk i hav og fugl i luft

I forrige salmebog fandtes salmen i en beskåret udgave på 4 vers med titlen 'Usporlig er vor Herres vej'. Nu forefindes salmen med alle 7 vers. Jeg synes, salmen sprudler af en fortælleglæde i stil med, hvad man finder i andre af Grundtvigs bibelhistoriske sange. Men melodihenvisningerne er håbløse. Der er hverken fiskeflugt eller fugleflugt i nogen af de foreslåede melodier. Salmeteksten har i den grad ventet på en egnet melodi.
Melodi Node
DDS
 19

O Gud, fornuften fatter ej

Den anførte melodi fra 1533 er uinteressant og slæbende på grund af optakternes lange nodeværdier. Jeg synes, salmens meditative tekst er tjent med en enkel melodi af gregoriansk præg. For at ramme dette mål lader jeg unison stemmeføring veksle med firestemmig koralsats.
Melodi Node
DDS
 21

Du følger, Herre, al min færd

Den foreslåede melodi fra reformationstiden: 'Til dig alene, Herre Krist', er næppe længere brugbar i dens oprindelige rytmiske form. I den senere form med lige nodeværdier kan den nok bruges, men jeg synes nu alligevel, der er for meget syndebod i den reformatoriske melodi og for lidt tillidsfuld hvilen i Guds omsorg.
Melodi Node
DDS
 22

Gådefuld er du, vor Gud!

Den foreslåede melodi: 'Kvindelil, din tro er stor' lader ikke tekstens pointering af Guds gådefuldhed komme ordentlig til udtryk. Melodien cykler af sted i ukompliceret dur-tonalitet. Det andet melodiforslag: 'Kom, Gud Faders Ånd fuldgod' er for så vidt langt bedre. Det er en smuk melodi, som dog er udstyret med nogle forsiringer, der muligvis kan vanskeliggøre menighedens tilegnelse af den. Jeg har forsøgt mig med den enklest tænkelige melodi.
Melodi Node
DDS
 27

Du gav os efter dit behag

Salmen forkynder, at livet her på jorden er blevet velsignet, fordi Guds søn har været her og har vendt Guds vredes dom til et nådesbud. Efter min opfattelse kræver teksten en melodi i dur-toneart. Jeg kan med andre ord ikke genbruge den melodi, som jeg har lavet til salmebogens nr. 21, skønt de to salmer har samme metrum.
Melodi Node
DDS
131

Blåt vælded lys frem

Salmebogen henviser til en melodi af Erik Haumann, som efter min mening klinger smukt og også er kongenial med Lisbeth Smedegaard Andersens tekst. Mit eneste forbehold er, at den skiftende rytme i nogen grad kan stå i vejen for menigmands tilegnelse af melodien. Jeg vover derfor at give mit bud på en melodi.
    Node
DDS
140

I Nazareth, i trange kår

Salmebogen henviser til tre melodier. Den første er 'Som hønen klukker mindelig'. Men den melodi virker lovlig vidtløftig for ikke at sige 'overgearet'. De to andre melodier: 'Hvad kan os komme til for nød' og 'Et trofast hjerte, Herre min' forekommer til gengæld udpræget 'undergearet'. Ingen af de tre foreslåede melodier rammer rigtig den fortrøstningsfulde glæde i Grundtvigs tekst, og de mangler også den ligefremme melodiske veloplagthed, som klæder en katekismussalme af denne art.
Melodi Node
DDS
141

Mig lyster nu at træde

Salmebogen foreslår 'Jeg vil din pris udsjunge', men den melodi passer bedre til en lovsang/morgensang end til den meditative tekst i Kingos/Grundtvigs salme.
Melodi Node
DDS
142

Kom, følg i ånden med

Salmebogen henviser til  'Fryd dig, du Kristi brud'. Denne melodi er uheldig på grund af en del umotiverede rytmiske punkteringer og på grund af de associationer, som melodien muligvis kan vække i retning af pietistisk brudemetaforik. Bortset fra det synes jeg, at Grundtvigs salme fortjener en melodi, der lader omkvædet: 'Her ser du over dåben/Guds-husets dør stå åben' træde tydeligere frem just som omkvæd.
Melodi Node
DDS
168

Hyrden er én, og så hans hjord

Salmen bruger lånemelodi, nemlig melodien til 'Kirken den er et gammelt hus'. Det er en melodi, som nærmest skamrides i salmebogen, idet den er tiltænkt at skulle trække hele 5 forskellige salmetekster.
Jeg synes, teksten fortjener en ny melodi, som understøtter tyngden i de læreudsagn, som er indeholdt i de enkelte vers. Musikalsk opnås dette ved en trinvis C-dur skalanedgang over en hel oktav. Oktavnedgangen fra 1. linie gentages i 3. og 7. linie.
Melodi Node
DDS
173

Ét vidste han om vejen frem

Salmebogen henviser til to melodier, der begge er fra reformationstiden og ikke yder evangeliet i Aastrups salme fuld retfærdighed: 'O Herre Krist, dig til os vend' og 'Når syn og hørelse forgår'.

Min melodi bevæger sig fra mol til dur. Melodi begynder i mørk C-mol, fordi Jesus er på vej til kors og død i Jerusalem, men den slutter i lys G-dur (dominant-tonearten), fordi salmens pointe er, at Jesus på trods af sin vandrings nødvendighed lader sig standse ved at se 'sin næstes nød, sin broders vé.'
Melodi Node
DDS
176

Se, hvor nu Jesus træder (I)

Salmebogen henviser til to melodier, der begge er fra reformationstiden, dels en dansk melodi gengivet af Anders Arrebo 1627 og dels en melodi 1609 af Melchior Vulpius, som nu er knyttet til salmen 'Min død er mig til gode' . Det er formentlig den sidste af de to, der normalt benyttes. Jeg synes, at 'Min død er mig til gode' cykler for let hen over passionstemaet i Thomas Kingos tekst. Jeg har forsøgt mig med en melodi i dorisk tonalitet. Basstemmens insisterende gentagelse af grundtonen skal betone salmens meditative præg.
Melodi Node
DDS

176

Se, hvor nu Jesus træder (II)

Her er et alternativt bud på en ny melodi til salmen, som der er mere harmonisk gods i end i den foregående.
Melodi Node
DDS
184

Mørket skjuler jorderige

Kingos salme er en ud af mange passionssalmer skrevet på versemålet til 'Jesus, dine dybe vunder'. Jeg foreslår til denne – og til andre af Kingos passionssalmer – en melodi skrevet i en 10/4 taktart, som giver en tiltrængt rytmisk fremdrift til de lange og drøje strofer. I praksis fungerer taktarten som en firedelt takt, der underdeles således:
3 + 3 + 2 + 2. Som toneart er valgt F-dur, hvorved højeste tone ikke kommer over C.
Melodi Node
DDS
188

Så bøjed den dødsdømte nakken

Melodien til Lisbeth Smedegaard Andersens passionssalme er holdt i mørk C-mol
Melodi Node
DDS
216

Der venter bag langfredags nat

Tekstens metrum giver ifølge koralbogen mulighed for at benytte 8 forskellige melodier. Udover en originalmelodi af Chr. Westergaard-Pedersen nogle meget kendte melodier:  'Jeg ved et evigt Himmerig', 'Vidunderligst af alt på jord', 'Nu falmer skoven' , 'Op al den ting' og 'Vor Herre tar de små i favn'. Imidlertid synes jeg, at ingen af disse melodier rammer den langfredags-vemod, der præger hele salmen, ikke mindst det første vers: 'Men seglet er for graven sat / og kold er nu den døde'. Vemoden har jeg søgt at indfange ved en kombination af dorisk tonalitet og udstrakt brug af fireklange i harmoniseringen.
Melodi Node
DDS
238

Det er så sandt, at ingen så

Salmebogen henviser til to melodier: 'Gør døren høj' og 'O Herre Krist, dig til os vend'. Ingen af disse melodier synes jeg passer til tekstens karakter af katekismussalme.

Jeg har harmoniseret min melodi med brug af 'walking bass' (trinvis basgang) for at understøtte ordene i vers 1: '… at ingen så vor Herre ud af graven gå'.
Melodi Node
DDS
239

I den nat af stumme skrig

Sten Kaaløs billedstærke salme om langfredagspinens mørke og påskemorgens sol kræver større melodisk lidenskab, end hvad der tilbydes i Laubs melodi til 'Verdens igenfødelse'. Jeg synes, Sten Kaaløs tekst lægger op til en melodi i rock-stil med en hård og insisterende basgang. Jeg synes endvidere, at salmens dramatiske billedskift fra død til liv taler for at lade vers 1-4 stå i mol (D-dorisk) og vers 5 i dur (D-dur).
Melodi Node
DDS
244

Hvor lifligt er det dog at gå

Kingos Emmaus-salme/aftensalme fortjener sin egen melodi i stedet for den fortærskede melodi til 'Jeg ved et evigt Himmerig'.
Melodi Node
DDS
320

Midt iblandt os er Guds rige

Grundtvigs katekismussalme om Guds rige kan med fordel synges på en rask fremadskridende melodi i stedet for på 'Kirken er som Himmerige' eller 'Hvilestunden er i vente', som begge er i valsetakt og derfor er mere dansende end fremadskridende. Min melodi er i alla breve takt (2/2), og jeg lader melodien begynde på skalaens midte i stedet for på skalaens grundtone (eller toptone). På den måde pointerer melodien, at Guds rige er midt iblandt os.
Melodi Node
DDS
323

Kirken den er et gammelt hus

Grundtvigs salme er i den grad forbundet med Lindemans melodi, at det kan forekomme 'helligbrøde' at foreslå en anden melodi. Imidlertid er Lindemans melodi forholdsvis hård ved utrænede sangstemmer på grund af salmens toneomfang (oktav + lille terts). Det kan fx være svært at få konfirmander til at synge med på Lindemans melodi.

Jeg har lavet en melodi med meget mindre toneomfang i en lidt rap-agtig stil. Melodien er noteret i 10/8 takt, som giver melodien et udpræget 'drive'. I praksis underdeler man taktens tæller i 3 + 3 + 2 + 2, altså en firedelt takt, hvor de første to slag er lidt længere end de sidste.
Melodi Node
DDS
328

Hvor Gud sit hus ej bygge vil

I de foreslåede melodier: 'Guds Søn kom ned fra Himmerig' og 'Et trofast hjerte, Herre min' savner jeg fremdrift, glæde og faktisk også lidt munterhed. Det er jo ikke så trist en ting at bede Jesus om at bygge sit tempel i vor midte.
Melodi Node
DDS
363

Lov, pris og tak, at du har givet

Melodihenvisningen er til 'Almindelig er Kristi kirke', Lyon 1547. Med al respekt for den ærværdige gamle melodi synes jeg alligevel, at Aastrups salme fortjener sin egen melodi.
Melodi Node
DDS
371

Du fylder mig med glæde

En ganske enkel melodi til Holger Lissners tekst
Melodi Node
DDS
373

Herre, jeg vil gerne tjene

Salmebogen henviser under titlen 'Du, som vejen er og livet' til en melodi af Berggreen 1849. (I forrige salmebog/koralbog var denne melodi knyttet til salmen 'Himlen åbnes, mørket svinder', som nu er gledet ud). Men den svulstige for ikke at sige overmodigt kåde melodi yder slet ikke Kristian Østergaards tekst retfærdighed. Salmen er et hjertesuk skrevet af en mand i krise. Han har uden held forsøgt at drive højskole og er nu i tvivl om, hvad han skal bruge sine evner og kræfter til. Og hans hjertesuk/bøn er så endt med at blive en salme i salmebogen.

Melodien begynder sagtmodigt på grundtonen og bevæger sig gradvis og med voksende dristighed op ad bønnens trappe. Ved skiftet fra 6/4 til 4/4 takt sætter så den insisterende bøns argumentation ind på fuld kraft, og klimaks (højeste tone!) nås i næstsidste takt.
Melodi Node
DDS
425

Velsignelse, al jordens tarv

Grundtvigs tekst fortjener sin egen melodi i stedet for 'Fra Himlen højt kom budskab her', som er en julemelodi, eller 'O Herre Krist! dig til os vend', som er en bøn til Kristus om at sende Helligånden til menigheden.
Melodi Node
DDS
522

Nåden er din dagligdag

I koralbogen står valget mellem Niels Viggo Bentzons særprægede og vanskeligt tilgængelige melodi og en rytmisk melodi af Martin Elmquist. Jeg har lavet en melodi, der er så enkel, at man hurtigt kan begynde at nynne den i køkkenet under madlavningen. Salmen handler jo om, at 'nåden er din dagligdag/hverdagen, det nære'.
Melodi Node
DDS
529

Med sorgen og klagen hold måde

En anden salme i salmebogen har samme titel (DDS 565) men ikke helt samme metrum, idet nr. 565 har mandlig udgang på 2. og 4. linie, hvor nr. 529 har kvindelig udgang. Til nr. 529 foreslår salmebogen melodien til 'Den yndigste rose er funden'.

Jeg har bearbejdet Laubs melodi til nr. 565 ret meget, så der er kommet en melodi ud af det, som kan bruges til nr. 529. Den kan i øvrigt også bruges til nr. 565, dersom de sidste to noder til 2. og 4. linie sammenbindes.
Melodi Node
DDS
555

Jeg ved et evigt Himmerig

Den anførte tyske folkevisemelodi fra omkr. 1640 benyttes til flere forskellige salmetekster. Problemet med denne melodi er imidlertid, at den lægger betoninger på steder, som er ubetonede i teksten. Tager vi eksempelvis salmens første linie: 'Jeg ved et evigt Himmerig', så vil en naturlig oplæsning af teksten lægge betoningen på fjerde stavelse. Melodien lægger imidlertid betoningen på første stavelse. Ordet 'Jeg' overbetones hermed til skade for det umiddelbare 'melodiske flow.' i salmen. Jeg har lavet en melodi, der følger tekstens egen rytme: I praksis betyder det en rytmisk opbygning, hvor takter med 4 taktslag veksler med takter indeholdende 6 taktslag.
Melodi Node
DDS
582

At tro er at komme til det, der er større

Salmens tekst handler om, hvad det er at tro. Salmen er en katekismussalme, hvad der efter min mening fodrer en letløbende melodi. Jeg har på grund af de ret få versefødder i hver linie og med skyldig hensyntagen til tekstens stilleje valgt en rytmisk stil.
Melodi Node
DDS
587

Guds egen kære Søn har sagt os for sin bøn

K. L. Aastrups tekst er en katekismussalme om Fadervor. Melodihenvisningen i salmebogen er til 'Fryd dig, du Kristi brud'. Denne melodi har nogle rytmiske punkteringer, som er umotiverede i forhold til Aastrups tekst. Jeg har lavet en melodi, som dels undgår umotiverede punkteringer og dels lader musikalsk komme til udtryk, at der i hvert fald i vers 1 og 3 er en syntaktisk forbindelse mellem 1. og 2. verselinie.
Melodi Node
DDS
588

Herre, gør mit liv til bøn

Jeg synes, Johannes Johansens tekst er tjent med en mere ydmyg og mindre selvsikker melodi end 'Stille er min sjæl til Gud'. På den anden side skal melodien ikke være selvudslettende. Den skal insistere på bønhørelse. I mit forslag kommer det insisterende til udtryk i basstemmens vedvarende gentagelse af grundtonen som den mur, de øvrige stemmer spiller op imod.
Melodi Node
DDS
634

Du ved det nok, mit hjerte

Melodihenvisningen til Kaj Munks lille salme er til Brorsons salme: 'Min død er mig til gode' (DDS 530). Den melodi passer godt til Brorsons afklarede salighedslængsel, men musikalsk og associationsmæssigt passer den overmåde dårligt til Kaj Munks tekst, der jo handler om anfægtelse og om at 'tro trods fald og brud'.

En ordentlig melodi til Kaj Munks salme skal lade anfægtelsen komme til udtryk. Musikalsk har jeg derfor valgt at lade min melodi begynde på ledetonen i stedet for grundtonen, og samtidig har jeg iklædt melodien en harmonisering med udstrakt brug af spændingsfyldte fireklange i stedet for treklange.
Melodi Node
DDS
636

Midt i alt det meningsløse

Til Svein Ellingsens/Helge Severinsens salme henvises der til en melodi af Harald Herresthal, som fanger stemningen i teksten udmærket, men har det problem, at hver linie afsluttes med to lange toner. Det rummer en fare for, at sangen bliver slæbende. Jeg har prøvet at lave en melodi med lidt mere fremdrift.
Melodi Node
DDS
678

Guds fred er glæden i dit sind

Salmebogen foreslår 'Guds fred er mer end englevagt' eller 'O Herre Krist! til dig os vend'. Ingen af dem har den enkelthed og varme, som Holger Lissners tekst fortjener. Jeg har valgt Es-dur på grund af denne tonearts varme.
Melodi Node
DDS
679

Et trofast hjerte, Herre min

Den sædvanlige melodi, som DDS henviser til, er fra Strassburg 1525. For så vidt en ærværdig melodi, men slidsom at synge, bl.a. fordi ubetonede stavelser bestandig får tildelt lange og dermed betonede toner i melodien:

       Et trofast hjerte ... skal dig til rede ... du mig forløste ... thi ske dig .... etc.

Min melodi understøtter på en helt anden måde tekstens egne betoninger. Fejlen er bare, at den kommer flere århundreder for sent til at slå den traditionelle melodi af marken. Men har man et kirkekor, kan man jo på den måde lade menigheden høre Hans Christensen Sthens salme på den nye melodi.
Melodi Node
DDS
683

Den nåde, som vor Gud har gjort

Jeg synes, Kingos lille perle af en salme fortjener sin egen melodi i stedet for at måtte klare sig med 'Guds Søn kom ned fra Himmerig'.
Melodi Node
DDS
685

Vor Gud er idel kærlighed

Salmebogens melodihenvisning er til 'O store Gud, din kærlighed'. Denne melodi lider under det samme problem som andre melodier fra reformationstiden, nemlig at melodien på grund af lange optaktsnoder tildeler betoning til ubetonede ord i teksten. Tekstens iboende rytme slås derved i stykker, og melodien bliver slæbende og tung at komme igennem. Kingos tekst fortjener en melodi med et anderledes 'drive'.
Melodi Node
DDS
695

Nåden hun er af kongeblod

'Nåden hun er af kongeblod' har som bekendt samme versemål som 'Kirken den er et gammelt hus'. Nu er det imidlertid ikke kirken, Grundtvig taler om i denne salme, men derimod nåden. Og så indtagende, som Grundtvig har afbildet nåden i skikkelse af en kvinde, der er både ædel og yndig - 'dejlig som duggen i perler' - fortjener salmen sin helt egen melodi.

Jeg synes, at nåden indbyder til dans i Grundtvigs tekst. Min melodi veksler derfor mellem 'majestætisk' 4/4 takt til de første 4 linier og hurtig 6/8 vals til de sidste 3 linier.
Melodi Node
DDS
697

Herre, jeg vil gerne takke

Salmen synges vist for det meste på melodien til Brorsons salme 'Når mit øje, træt af møje' (DDS 558). I Brorsons salme møder vi digterens stærke salighedslængsel, hvilket dog ikke betyder, at salmens melodi er trist. Snarere må man karakterisere den som en lys og inciterende melodi – nærmest en lystig rokokko-spillemandsmelodi udsat for strygerkvartet.

Men jeg synes, at melodien til Brorsons salme er problematisk til 'Herre, jeg vil gerne takke', både på grund af mulige associationer til salighedslængslen hos Brorson og af musikalske grunde. Hvad det sidste angår, lægger melodien flere steder op til en affekteret tekstudtale, som jeg tror virker trættende i længden:

       Herre-e jeg vil gerne-e takke / for min dag, som e-er fra dig …

Jeg har i modsætning hertil lavet en melodi, hvor hver stavelse har én og kun én tone.
Melodi Node
DDS
706

I blev skabt som mand og kvinde

Salmen synges normalt på Gaunletts melodi til 'Once in Royal David's City', som på udmærket vis understøtter tekstens rytme, men unægtelig også har en klang af jul i sig.

Jeg har fravalgt det julede, men tilstræbt det festlige og højtidsfulde, idet jeg samtidig har valgt så enkel en melodiføring, at menigheden skulle have realistisk mulighed for at fange melodien allerede fra første vers. Det dur ganske enkelt ikke med vidtløftige bryllupsmelodier, da de færreste går så ofte til kirkebryllup, at de kan huske vidtløftige bryllupsmelodier fra gang til gang.
Melodi Node
DDS
714

Kom, hjerte, tag dit regnebrædt

Brorsons tekst er måske det i salmebogen, der kommer nærmest til en dansk Requiem-tekst. Der er dommedag, og der er kald til bod og bedring. Jeg ved ikke, hvor udbredt det er at synge Brorsons salme, men hvis den synges, bør den efter min mening synges på en melodi, der får hårene til at rejse sig. Jeg har valgt at lade melodien begynde med en dyster skalanedgang i c-mol. Senere kommer en sekvens med formindskede septim-akkorder. Melodien skulle dog alligevel være til at lære.
Melodi Node
DDS
717

I går var hveden moden

Salmebogen har som melodihenvisning 'Nu blomstertiden kommer'. Men hverken den tyske eller den svenske melodi til 'Nu blomstertiden kommer' yder Lisbeth Smedegaard Andersens vemodige og eftertænksomme tekst retfærdighed.

Min melodi begynder blidt i vemodig G-mol, men arbejder sig op til klimaks med en smertefyldt Cm9 akkord på 'råbes mellem grave' og en knap så smertefyldt Gm9 akkord på 'vinden lægger støvet', hvorefter melodien falder til ro – ikke i G-mol, men i D-dur (dominant tonearten) for at understrege, at det er på 'et ukendt sted', at vinden lægger støvet til ro.
Melodi Node
DDS
756

Nu gløder øst i morgenskær

Aastrups morgensalme har sit eget versemål. Den anviste melodi fra 1672 synes jeg er for asketisk. Her er mit bud på en ny melodi. Hvis man får associationer til den svenske folkesang 'Till Österland vill jag fare', så er det ingen tilfældighed.
Melodi Node

Om komponisten

Født i 1945. Sognepræst på Nordfyn 1971-2008.
PO-uddannelse fra Løgumkloster Kirkemusikskole med eksamen maj 2004.
I 2009 ansat som organist i Særslev-Ejlby-Melby på Nordfyn.
Har komponeret salmemelodier, orgelkoraler og -præludier samt lavet en del korsatser.

Georg Klinting
Mågevej 23
5450 Otterup
tlf. 64 82 10 10 / mobil 51 15 79 12

gklinting@gmail.com
www.georganist.dk